Mit navn er Bettina Lehmann. Jeg er multimediedesigner, uddannet fra School of Design and Technology (KEA).
Kreativitet og lysten til at skabe er en altomfavnende drivkraft i min hverdag - både på job og i hjemmet.
Jeg er dybt fascineret af visuelle udtryk, sociale medier og videndeling - og deres individuelle potentiale og rækkevidde.
Vil du vide mere, så besøg min tankeblog
KONTAKT
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har noget på hjertet.
Du kan også fange mig på Facebook, Twitter og Linkedin
KORT & GODT
- Mor til en lille viking, Magnus Sverke, på 2 år.
- Tegner, læser, skriver og er stor fan af computer art og fantasy.
- Udlever store dramatiske eventyr i online spil med folk fra hele verden.
- Elsker naturen og ønsker at opleve New Zealand med autocamper.
GRAFISK DESIGNER MED FART PÅ
Jeg arbejder som grafisk designer hos deskwolf A/S, hvor jeg er ansvarlig for design af facebooksider og facebookapplikationer.
Jeg har rundet de 135 grafiske løsninger, som jeg har udarbejdet, mens jeg har arbejdet med facebook.
Jeg elsker mit job, da det giver mig kreative udfordringer, udfoldelse og anerkendelse. Det er et stort privilegie at arbejde med det som jeg holder aller mest af - at udtrykke mig visuelt.
Det er en evig rejse mod et konstant foranderligt mål: at blive bedre til mit arbejde og få indsigt i nye metoder, som kan optimere min præstation (i forhold til tid og kvalitet).
+ 8 års erfaring med grafik, web og kommunikation
Jeg startede min kreative karriere i 1997-99 med at gå i lære som webdesigner hos Nghi Que Ma (Art Director) i webbureauet, Vision Team. I 1999 blev jeg tilbudt en stilling som marketingassistent og webansvarlig for IT-virksomheden, Data-Rex. I 2003-2005 arbejdede jeg med webdesign og markedsføringsmateriale for marketingbureauet, KL Marketing.
I 2006 år valgte jeg at vende tilbage til skolebænken for at videreudvikle mine kompetencer i kommunikation. Det blev til nogle år med en række filosofiske discipliner (bl.a. argumentationsteori, erkendelsesteori og logik) på universitetet. Jeg valgte dernæst at tage den 2-årige multimediedesigneruddannelse for at blive opdateret på den nyeste udvikling, inden jeg skulle tilbage til erhvervslivet.
Cross media
Under min uddannelsen til multimediedesigner valgte jeg at fokusere på tværmedial kommunikation og sociale medier. Jeg fik en praktikplads hos det kreative kontorfællesskab, Republikken, hvor jeg var ansvarlig for al online kommunikation. Praktikforløbet sluttede af med en hovedopgave omkring en ny Facebookstrategi og Facebookside til virksomheden.
KOMPETENCER
Jeg har en bred vifte af kompetencer, som jeg har tilegnet mig ved at arbejde med kommunikation og markedsføring på tværs af online og offline platforme.
Skriftlig formidling
Jeg har erfaring med at skrive artikler (inkl. interviews), indlæg (blog, fora, Facebook, Twitter etc.), profil- og markedsføringsmateriale og læse korrektur.
Øje for grafiske detaljer
Jeg har beskæftiget mig en hel del med grafisk arbejde som fx identitetsdesign, webdesign, facebookside-design, mobilapplikationdesign, salgs- og marketingmateriale etc.
Analytisk arbejdsgang
Som kreativ person har jeg altid været meget impulsiv, men efter at være blevet undervist i filosofi har jeg tilegnet mig nogle effektive analytiske redskaber og evner. De hjælper mig til at effektivisere min udviklingsproces og hermed løfte de færdige opgaver.








